Hårmode

Sådan giver du gode tips til at farve hår derhjemme

Announce:

Man vil som regel altid anbefale at få sit hår professionelt farvet hos en dygtig frisør, men dette kan være en stor udgift for mange. Derfor er det slet ikke uvanligt, at man vil farve sit hår derhjemme, ved brug af den type hårfarve man kan købe til at farve sit hår selv. Her kan du læse mere om, hvordan du kan give gode tips til dem, der vil farve sit hår selv.

Er der forskel på frisørfarve og hjemmefarve?

Alle frisører ved at der er er forskel på hårfarve som bliver lavet hos en professionel frisør, og den man kan lave derhjemme. Det er ikke bare resultatet, der kan blive anderledes som følge af påføring og teknik, men produktet er faktisk heller ikke det samme. Når man bliver uddannet til frisør, så går meget af tiden til at lære sig at blande hårfarve rigtigt. Det er avanceret kemi, og der er mange nuancer i hvordan man kan få det bedste blandingsforhold, for at opnå den optimale farve på en bestemt tone og hårtype.

Det der af og til kan være udfordringen med hårfarve, der er designet til hjemmebrug,  er at selv om kvaliteten på en del af disse produkter er blevet ret god, så er det ikke speciallavet til dig. Når du får dit hår farvet hos en frisør, så bliver blandingen lavet til lige præcis dit hår. Derfor siger det sig selv, at der skal lidt kraftigere kemi til at få en bestemt blanding til at se godt ud på mange forskellige hårtyper og hårtoner. Man starter ikke nødvendigvis med samme udgangspunkt, og dermed kan resultatet også blive markant anderledes, end det man ser på æsken.

Det er dog ikke alle, der har råd til professionel hårfarve, men skal vælge mellem en god klip eller farve, når de er til frisør. Hvilke tips kan man så give, til dem der skal farve hår hjemme?

Find en mild hårfarve

Det er først og fremmest en god ide at vælge et produkt, der ikke indeholder for skrappe ingredienser. Dette kan nemlig gøre meget mere skade end gavn på dit hår i sidste ende. Det er også en god ide at investere lidt i gode plejeprodukter. Der er dog heldigvis masser af gode hårfarve produkter på markedet, der er lavet med tanke på at du skal få et vellykket resultat.

Forventningsafstem!

Når man selv skal farve sit hår, så er det en god ide at forventningsafstemme, inden man går i gang. Hvis det står på æsken, at det kun kan hæve to nuancer, så er det en god ide at tjekke hvilken nuance dit hår er nu, så du ved hvad du kan forvente. Med en hurtig googlesøgning, så kan du nemt se de forskellige hårnuancer og hvilke numre de har.

Opsøg en professionel, hvis det går galt

Hvis det er sådan, at farven ikke bliver som du vil have den, så kan det være en god ide at opsøge en professionel, for at få det korrigeret. Det er ikke rart, hvis ens hår er endt op i en mærkelig farve. Heldigvis, så er der mange der benytter sig af hårfarve til at farve selv, helt uden problemer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *